AUTOCENTRALEN - Regnskabet for 2024 er så småt ved at være gjort op - i det mindste hvad angår salgstallene i bilbranchen. For Autocentralens bilmærker blev det et år med fremgang, med Volkswagen tilbage på førstepladsen med over 20.000 solgte personbiler.
Et gennemgang af bilsalget for 2024 sender Volkswagen tilbage på førstepladsen foran Tesla og Toyota. Dermed genindtager det tyske mærke den dukseplads, som Volkswagen har siddet på i perioden fra 2011 til 2022.
Samlet "røg der" ifølge Motor-magasinet 20.020 forskellige Volkswagen-modeller over disken i 2024, hvilket er tæt på 4000 flere end hos Tesla.
De næste pladser indtages af Toyota, Mercedes-Benz og Audi, der har solgt henholdsvis 13.279, 13.054 og 12.409 eksemplarer.
Salgstallene hos Volkswagen er lig med en fremgang på 18,95 procent.
En Skoda og tre Volkswagen i top 8
Trods en tilbagegang i salget på hele 41,67 procent, er det fortsat Tesla Model Y, der med 10.471 solgte biler er den bedst sælgende bilmodel i Danmark.
Skoda Enyaq iV indtager en flot andenplads med 5.654 solgte enheder, hvilket er en fremgang på hele 84,29 procent.Generelt ligger bilmærkerne under Volkswagen Group godt til i statistikken.
Nummer tre er således Volkswagen ID.4, som der er blevet solgt 5.652 eksemplarer af - en fremgang på flotte 122,43 procent i forhold til 2023.
Elbilerne har virkelig vind i sejlene
Som tallene herover indikerer, er der pænt med medvind for salget af elbiler.
Hver gang der i december 2024 blev solgt fem nye personbiler i Danmark, var de tre af dem elektriske. Det er aldrig set før.
Og faktisk "vinder" elbilerne også over de benzin- og dieseldrevne modeller, når vi kigger samlet på 2024-salget.
Ud af 173.047 solgte personbiler i 2024 (hvilket er en beskeden fremgang i forhold til 2023 på lidt under 300 biler) var 51,5 procent elektriske.I oktober 2024 rundede antallet af indregistrerede elbiler 300.000 styk - så der er stadig langt flere biler med benzin- og dieselmotor.
Ialt var der ved årsskiftet indregistreret 2,85 millioner personbiler i Danmark.
(Kilde: Motor-magasinet/Bilstatistik)
Fakta om Autocentralen:
Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Syd- og Sønderjylland samt i Stor-København. Autocentralen driver en erhvervsleasing-afdeling, tyverisikringsfirmaet Arcasafe samt er medejer af DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer. Flexleasingselskabet Granturismo Cars og det eksklusive bilhus Carclub er ligeledes en del af Autocentralen-familien.
Koncernen er autoriseret forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen samt Nissan. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.
Samlet er der tæt på 450 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.









