Så er den her: Stærk Volkswagen ID 3 til under 260.000 kroner

27. maj 2024
Volkswagen ID 3 til under 260.000 kroner 1

VOLKSWAGEN – Så mange som muligt skal kunne vælge en elbil! Det er i bund og grund ønsket hos den danske Volkswagen-importør, som nu introducerer den fine Volkswagen ID 3 til under 260.000 kroner i den veludstyrede Pure-variant.

Der sker nu et comeback til Volkswagen ID 3 Pure i modelprogrammet. Siden den senest var tilgængelig, har den fået en omfattende teknisk opgradering, der har resulteret i længere rækkevidde og mere motorkraft.

Volkswagen ID 3 Pure kører nu med et 52 kWh-batteri mod 45 kWh-tidligere, hvilket har øget rækkevidden fra 347 til 388 km (WLTP). Ladehastigheden er samtidig løftet fra 110 til 145 kW, hvilket betyder, at batteriet i ID 3 Pure under optimale betingelser kan lynlade fra 10 til 80 % strøm på kun 25 minutter.

Volkswagen ID 3 til under 260.000 kroner 2

ID 3 Pure er ikke kun blevet hurtigere til at lade batteriet, den er også hurtigere på stopuret. Elmotoren er opgraderet og yder nu 170 hk mod tidligere 150 hk, og accelerationstiden fra 0 til 100 km/t er 8,2 sek., mens topfarten er 160 km/t.

Gensyn med mange velkendte kvaliteter

Noget der ikke er ændret, er de mange velkendte kvaliteter i den kompakte ID 3. Den er – som alle andre ID-modeller – baseret på MEB-platformen, hvor højvoltsbatteriet er pakket ned under gulvet mellem for- og bagaksel, og den kompakte elmotor er integreret i bagakslen.

Det giver et imponerende rummeligt interiør i den 426 cm lange bil, hvor der er god plads for op til fem personer og et bagagerum på brugbare 385 liter.

ID 3 er blevet lovpris for sine gode køreegenskaber, der rammer et godt kompromis mellem komfort og dynamik takket være bilens lave tyngdepunkt, og med en venderadius på kun 10,2 meter – det samme som en lille up! – er den yderst manøvredygtig.

Volkswagen ID 3 til under 260.000 kroner 3

ID 3 Pure kommer udstyret med Volkswagens nye software 4.0, der blandt meget andet byder på mulighed for at forvarme højvoltsbatteriet og dermed sikre maksimal ladeeffekt ved lynladning.

Adaptiv fartpilot, lane-assist og LED-forlygter

Denne funktion kan aktiveres enten manuelt eller automatisk ved valg af rute i det nye infotainmentsystem, der har en 12,9” touchskærm med tydelig grafik, intuitiv menuopbygning og en konfigurerbar brugerflade.

Assistentsystemer som LED-forlygter med Light Assist, en adaptiv fartpilot med Stop-and-Go-funktion og lane-assist øger kørekomfort og sikkerhed.

Med introduktionen af den nye Pure-version favner ID 3-modelprogrammet nu bredt fra en prisstærk indstigningsmodel over den populære ID 3 Style (58 kWh/433 km WLTP) og ID 3 Max med den lange rækkevidde (79 kWh/556 km WLTP) til den sportslige ID 3 GTX, der fuldender modelprogrammet til september.

Volkswagen ID 3 til under 260.000 kroner 4

Facts om Autocentralen:

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Syd- og Sønderjylland samt i København. Autocentralen driver en erhvervsleasing-afdeling, tyverisikringsfirmaet Arcasafe samt er medejer af DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer. Flexleasingselskabet Granturismo Cars er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

Koncernen er autoriseret forhandler af Honda og Nissan samt Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.

Samlet er der tæt på 450 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.