Familien Husballe Rude tog på skiferie i en Volkswagen California

10. april 2024
Vinterfestival-vinder på skiferie - Volkswagen California 1

TESTIMONIAL – Familien Husballe Rude vandt en vaskeægte vinterferie, da de besøgte Autocentralens Vinterfestival i Vejle-bilhuset i begyndelsen af året. Turen gik til snerige Wagrain – og den foregik selvfølgelig i en Volkswagen California Camper.

I januar 2024 løb et helt nyt tiltag af stablen hos Autocentralen i Vejle i form af Vinterfestival. Det blev et velbesøgt arrangement, der over en weekend formåede at samlede langt over 1000 gæster fra nær og fjern.

Blandt bidragsyderne til Vinterfestival var Højmark Rejser, som satte en kør-selv-skiferie til en værdi af 25.000 kroner på spil.

En gevinst, som blev vundet af Janni Husballe Rude, som tog familien med til vidunderlige Wagrain i uge 11. Et yderst eftertragtet skiområde, som hver sæson besøges af pisteglade turister.

Vinterfestival-vinder på skiferie - Volkswagen California 2

Autocentralen stillede i den forbindelse en Volkswagen California til rådighed for familien Husballe Rude, som nød godt af den gode komfort og masser af plads på den halvlange køretur.

En aldeles fremragende ferie

– Det har været en stor fornøjelse at prøve en kør-selv-ferie i sådan en stor bil. Sådan en California er jo et helt oplagt valg til en ferietur, det er klart, fortæller Janni Husballe Rude, der har haft en aldeles fremragende ferie.

Da hun efter Vinterfestival ringede og fortalte sin far, at hun havde vundet, sagde han straks, at de ville med. Det endte med at Jannis far, stedmor, søster og bror tog med.

– Min bror kørte sammen med os, og vi skiftedes til at køre den fine California. Den var en drøm at køre i. Komfortable sæder, masser af plads, køleskab og bord. Og masser af skabsplads, så alt vi skulle bruge lige var ved hånden., forklarer Janni Husballe Rude.

Fik masser af opmærksomhed

Hun peger især på, at den ekstra megen plads i California var velkommen, når man som småbørnsfamilie har godt med pakkenelliker med sig.

– Bare det at kunne skifte min datter inde i bilen, og ikke at skulle til at gå på offentlige puslepladser – det var et kæmpe plus. Når vi skulle sove, så trak vi bare gardinerne for og slukkede for musikken, det var helt genialt. Og så fik vi en hel del opmærksomhed, når vi kom kørende i den skønne bil, fortæller Janni Husballe Rude.

Vinterfestival-vinder på skiferie - Volkswagen California 3

De ski og snowboard, som var for lange til tagboksen, kunne sagtens være på gulvet mellem sæderne, så det ikke generede – og vel fremme i Wagrain var der heller ikke meget at klage over.

Stor interesse for California

– Der var fint med sne, så snart vi kom op i højderne, og et par dage inde i ferien faldt der næsten en halv meter sne, så vi har bestemt ikke haft noget at klage over, forklarer hun.

Familien kan klart anbefale Volkswagen California som rejsemakker – og hos Autocentralen Vejle kan filialchef Michael Rand bekræfte, at der er stor interesse for de velindrettede camper-modeller.

– Vores bilhus er et Volkswagen California Center, og det betyder, at vi er leveringsdygtige i forskellige udgaver af den eftertragtede bil. Vi mærker klart, at kunderne har fået øjnene op for, at vi skal tages med i betragtning, når der skal kigges efter en ny – eller en nyere brugt – California, fortæller Michael Rand.

Volkswagen California fås som fabriksny fra små 550.000 kroner. Læs mere om den fine model her.

Vinterfestival-vinder på skiferie - Volkswagen California 4
Vinterfestival-vinder på skiferie - Volkswagen California 5
Vinterfestival-vinder på skiferie - Volkswagen California 6

Se billeder af Volkswagen California i forskellige afskygninger herunder:

Facts om Autocentralen:

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Syd- og Sønderjylland samt i København. Autocentralen driver en erhvervsleasing-afdeling, tyverisikringsfirmaet Arcasafe samt er medejer af DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer. Flexleasingselskabet Granturismo Cars er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

Koncernen er autoriseret forhandler af Honda og Nissan samt Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.

Samlet er der tæt på 450 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.