{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Autocentralen og BK Vejen indgår lokalt samarbejde

{{brizy_dc_image_alt entityId=

SPONSORAT - En af de helt store lokale idrætsklubber indleder nu et samarbejde med en af Vejens største bilhus. Det er den basketballklubben BK Vejen, der slår pjalterne sammen med Autocentralen Vejen.Selv om der lige nu er sommerpause i basketball-ligaerne herhjemme, så ligger den store lokale klub, BK Vejen, langt fra på den lade side i det, der burde være sommervarmen.
- Vi kan nu løfte sløret for, at vi der er indgået et partnerskab mellem os og Autocentralen Vejen, der er et af områdets helt store bilhuse, fortæller Morten Jensen, der er formand i BK Vejen.
Autocentralen Vejen er byens store autoriserede Volkswagen-forhandler, og bilhuset har desuden autoriseret service af Cupra, Seat og Skoda.
I spidsen for forretningen står filialchef Mike Bigum, der er godt tilfreds med den nye aftale.

Autocentralen og BK Vejen indgår lokalt samarbejde

- For mig har basketballklubben har alle dage stået som en stærk forening i Vejen, og her i Autocentralen kan vi godt lide de tanker og idéer, som klubben er drevet af. Her hos os er der også højt til loftet, og ligesom BK Vejen er vi også selv drevet af store ambitioner, fortæller Mike Bigum.

Gode muligheder for succes

Klubformand Morten Jensen ser frem til et langtrækkende samarbejde, der vil komme begge parter til gode.
- Det er klart, at vi får støtte økonomisk til at fortsætte den rejse, vi er på, og omvendt kan vi jo bidrage med at reklamere for Autocentralen og de biler, som bilhuset sælger. Vi er virkelig glade for den stærke opbakning, som de er kommet med. Vi forsøger at gøre det attraktivt at være en del af BK Vejen, påpeger han.

Autocentralen og BK Vejen indgår lokalt samarbejde

Samtidig er det vigtigt for os at være en aktiv medspiller både for byen og for området omkring Vejen, understreger Morten Jensen, som landede aftalen efter et længere tilløb.
Også filialchefen hos Autocentralen er fuld af lovord.
- Vi tror på, at når man som basketballklub er så bredt funderet, så er der gode muligheder for at få succes. Det bakker vi gerne op om, pointerer Mike Bigum.

Facts om Autocentralen:

 

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Syd- og Sønderjylland samt i København. Autocentralen driver en erhvervsleasing-afdeling, tyverisikringsfirmaet Arcasafe samt er medejer af DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer. Flexleasingselskabet Granturismo Cars er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

 

Koncernen er autoriseret forhandler af Honda og Nissan samt Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.

 

Samlet er der tæt på 450 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.