GRUPPETEST - Bilisternes "egen" organisation hedder FDM. Et af de hyppige indslag fra bileksperterne hos FDM handler om at teste og anmelde biler. I den seneste gruppetest for elbiler til omkring 350.000 kroner, giver Volkswagens populære elbil konkurrenterne baghjulTesla Model Y og Volkswagen ID.4 er de to bedst sælgende bilmodeller herhjemme de senere år. Faktisk er der langet intet mindre end små 28.000 udgaver af Tesla-modellen over disken siden 1. januar 2021 - mens antallet af ID.4-biler ligger på 12.000.
Nu har FDM haft nyeste version af netop de to modeller med i en seks biler stor gruppetest, hvor konceptet har været at teste elbiler, der koster omkring 350.000 kroner.
Gruppetesten har resulteret i en næsten tre kvarter lang film, hvor samtlige modeller minutiøst bliver gennemgået. Den kan du se herunder - eller via dette link.
Kinesisk, tysk, fransk eller amerikansk?
De seks bilmodeller i testen er disse:
-
- Ford Explorer
-
- Peugeot E-3008
-
- Renault Scenic E-Tech
-
- Tesla Model Y
-
- Volkswagen ID.4
-
- Xpeng G6
Og lad det bare være sagt med det samme: Volkswagens populære elbil bliver kåret som gruppetestens vinder foran Renault Scenic E-Tech og Tesla Model Y som henholdsvis toer og treer.
- Det her er så gennemført lavet, at når man sætter sig bag rattet, og kører afsted, så har man en oplevelse af, at det her, det er enkelt at betjene, det er nemt at bruge. God plads og fin komfort. Det er svært at sætte en finger på den her bil, konkluderer Søren W. Rasmussen om Volkswagen ID.4.
Han er bilteknisk redaktør hos FDM og mangeårig testkører i organisationen.
Facts om Autocentralen:
Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Syd- og Sønderjylland samt i København. Autocentralen driver en erhvervsleasing-afdeling, tyverisikringsfirmaet Arcasafe samt er medejer af DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer. Flexleasingselskabet Granturismo Cars er ligeledes en del af Autocentralen-familien.
Koncernen er autoriseret forhandler af Honda og Nissan samt Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.
Samlet er der tæt på 450 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.








