Volkswagens nye elektriske minibil – ID.Life

8. september 2021

Volkswagens el-minibil kommer i 2025 og kan fås til næsten det halve af en ID.3.

I forbindelse med bilmessen i Tyskland præsenterede Volkswagen deres første minibil der er fuldt elektronisk. Volkswagen regner med at bilen kommer på markedet i 2025 og der forventes en startpris på næsten halvdelen af en ID.3. der forventes en startpris på ca. 20.000 euro.

Volkswagens administrerende direktør udtaler følgende til bilmessen i München: “ID.Life er vores vision om den næste generation af elbiler udviklet med fokus på mobilitet i det urbane miljø. Konceptbilen giver en forsmag på en ID.-model i minibilsegmentet i prisklassen omkring de 20.000 euro, som vi forventer at introducere 2025. Vi ønsker at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for endnu flere mennesker.”

ID.Life er bygget på en mindre version af Volkswagens elektriske MEB-platform, der er specielt udviklet til en elbil i et kompakt format. Det er første gang, at en MEB-baseret model er udstyret med forhjulstræk. Med sin 172 kW (234 hk) elmotor sprinter minien fra 0 til 100 km/t på kun 6,9 sekunder, og et 57 kWh batteri lover en rækkevidde på omkring 400 kilometer (WLTP).

I konceptbilen er der naturligvis skruet op for ambitionerne. For eksempel forestiller Volkswagen sig, at musik, film og spil fra mobiltelefonen kan vises på en integreret projektionsskærm. Den kan trækkes ud af instrumentbrættet, når det kræves. Yderligere enheder kan tilsluttes individuelt og forsynes med strøm fra en 230 volt / 16 ampere forbindelse i kabinen.

Du kan se den store skærm i bilen nedenfor 👇

Både forsædet og bagsædet kan lægges fladt ned, hvilket giver masser af muligheder for at forvandle interiøret til en biograf, en to meter lang seng eller en kompakt van med maksimal bagagerumskapacitet.

Kameraer og et stort display erstatter både udvendige og indvendige spejle. Væsentlige kørefunktioner styres via et touch-betjeningspanel på det sekskantede, åbne rat. En smartphone kan også integreres i betjeningskonceptet. Navigationen kan f.eks. styres via din egen enhed, uanset om det er en smartphone eller tablet, fortæller Vokswagen.

Designerne har undgået dekorative lister, ekstra påmonterede dele og en kompleks sammensætning af forskellige materialer. Den horisontale opdeling mellem karosseri, glassektioner og taget bidrager til et stilrent udseende. Taget kan afmonteres og er lavet af oppustelige tekstiler, der reducerer køretøjets vægt.