{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Volkswagen genindfører ikoniske navne på bilmodeller

{{brizy_dc_image_alt entityId=

VOLKSWAGEN – Danmarks bedst sælgende bilmærke sætter en ny kurs for fremtiden, når det kommer til modelnavne. Volkswagen lancerer en ny navngivningsstrategi, der også overfører de ikoniske navne for modeller med forbrændingsmotor til familien af fuldelektriske ID.-modeller.

Der sker ting og sager hos en af verdens største bilproducenter i disse år. Således har Volkswagen besluttet at genindføre de ikoniske navne på bilmodellerne, og dermed ændre i navngivningen på de kommende elektriske ID-modeller.

Den første model, der lanceres, bliver ID. Polo fra 2026, der hidtil var været kendt som konceptbilen ID. 2all.

– Vores mange ikoniske modelnavne er fast forankret i folks bevidsthed. De står for et stærkt brand og legemliggør egenskaber som kvalitet, tidløst design og teknologier for alle. Derfor tager vi vores velkendte navne med ind i den elektriske tidsalder. ID. Polo er kun begyndelsen, udtaler Thomas Schäfer, der er administrerende direktør for Volkswagen-mærket.

Volkswagen genindfører ikoniske navne på bilmodeller

Volkswagen vil overføre mere etablerede navne til den elektriske portefølje i forbindelse med introduktionen af nye generationer af ID.-modeller.

Samtidig vil alle Volkswagen-modeller med forbrændingsmotorer fortsat køre med deres velkendte navne.

Volkswagen hjælper kunderne med at navigere

Med denne strategi samler Volkswagen de fuldelektriske modeller og modeller med forbrændingsmotorer under ét og hjælper kunderne med at navigere lettere i mærkets produktsortiment i fremtiden.

Volkswagen introducerede navngivningen af ID.-familien i 2018. Det var en fællesbetegnelse for det de fuldelektriske modeller i Volkswagens modelportefølje. Den første model, der blev lanceret, var ID.3 i 2020. Yderligere ID.-modeller fulgte, som også er differentieret med modelnumre afhængigt af segmentet, den enkelte model tilhørte – undtagelsen er ID. Buzz, der hele tiden har haft et regulært navn.

Betegnelsen ID. står for avancerede teknologier og elektrisk mobilitet. Polo har altid stået for kvalitet, sikkerhed og demokratisering af innovationer.

Den nye Volkswagen ID. Polo kombinerer disse egenskaber og vil blive lanceret med sit nye navn i Polos 50-års jubilæumsår som den første model under den navnestrategi.

Volkswagen har endnu en ny ID.-model på vej minibilssegmentet, der vil fremkalde varme følelser. Martin Sander sætter ord på:

– Vi bringer et af vores stærkeste mærker, GTI, ind i den elektriske tidsalder. ID. GTI konceptbilen, der også lanceres i 2026, vil gå i produktion som ID. Polo GTI. Den vil levere enestående dynamik og masser af køreglæde.

Bliver vist frem første gang på hjemmebane

For Volkswagen markerer premieren på familien af mindre og mere kompakte elbiler starten på en ny æra, der vil gøre elektrisk mobilitet mere overkommelig end nogensinde takket være nye modeller som ID. Polo og ID. Cross.

IKONISKE NAVNE TIL ID-FAMILIEN

Alle de nye modeller viser, at Volkswagen reagerer endnu mere på kundernes feedback i forhold til udviklingen af nye modeller.

Det kommer blandet andet til udtryk ved en højere kvalitet med bløde materialer, en intelligent kombination af digitale og fysiske betjeningselementer såsom knapper og drejeknapper i rat og cockpit samt det intuitive betjeningskoncept.

VW POLO GENNEM 50 ÅR

Volkswagen genindfører ikoniske navne på bilmodeller