Voldsom Volkswagen vinder pris som bedste pickup

19. december 2023
Volkswagen Amarok kåret som årets pickup 2024

VOLKSWAGEN – En række internationale motorjournalister, der primært beskæftiger sig med varebiler, har kåret den nye Volkswagen Amarok som International Pickup of the Year 2024. Titlen skal dog deles med “søstermodellen” Ranger fra Ford.

Der er bare et eller andet over en stor og bred pickup truck – og her må den voldsomme Volkswagen Amarok bare siges at leve op til de kriterier.

Nu har en række internationale motorjournalister, bileksperter og testkørere for syvende gang i historien fundet frem til International Pickup of the Year 2024 – og for tredje gang faldt valget på Volkswagen Amarok, der netop er kommet på asfalt i en ny sprød udgave.

Volkswagen Amarok kåret som International Pickup 2024

Kåringen af den bedste pickup er måske ikke noget, der klinger så velkendt på hjemlige breddegrader. Det skyldes blandt andet, at pickup-salget herhjemme ligger på omkring 500-700 styk årligt.

Men i mange andre lande er der stor interesse for modellerne – og derfor skal pickup’erne naturligvis også have sin egen kåring.

Pålidelige præstationer over hele linjen

International Pickup of the Year-kåringen blev etableret i 2010, og er siden 2016 blevet afviklet hvert andet år. Det er således syvende gang, at man finder en vinder. Eller rettere to, for Volkswagen Amarok må dele førstepladsen med søster-modellen Ranger fra Ford.

Ifølge mediet Automotive World får Volkswagen Amarok prisen, fordi den leverer pålidelige præstationer både på asfalt og i offroad-situationer.

Herhjemme har den nye generation af bilen været i handlen siden det tidlige efterår – og i Autocentralens seks Volkswagen-bilhuse står vi naturligvis klar til at tilbyde en prøvetur.

VW Amarok henter fem EuroNCap-stjerner

Der er i øjeblikket 22 medlemmer af juryen i International Van of the Year-organisationen, der står bag kåringen af den bedste pickup.

Fra Danmark deltager motorjournalist Carsten Teiner, der blandt meget andet leverer indhold til MotorMagasinet og netmediet voty.dk.

Vindere ved  gennem årene:

  • 2011: Volkswagen Amarok
  • 2013: Ford Ranger
  • 2016: Nissan Navara
  • 2018: Volkswagen Amarok
  • 2020: Ford Ranger
  • 2022: Toyota HiLux
  • 2024: Volkswagen Amarok og Ford Ranger