TESTIMONIAL - Der er en første gang for alting – og for Tina Kargo Nielsen er købet af en Volkswagen ID. Buzz første gang, at hun sidder bag rattet i en elbil. Og det har hun det godt med.Den har en helt klassisk todelt lakering, den spritny Volkswagen ID. Buzz, som Tina Kargo Nielsen for nylig kørte hjem fra Autocentralen Esbjerg i. Den øverste halvdel er hvid, mens den nederste halvdel er mørkeblå med lidt metallisk genklang.
- Jeg er virkelig blevet glad for den på meget kort tid, og det er resten af familien faktisk også. Der plejer ikke at gå mere end et par år, mellem at vi skifter bil, så vi har prøvet en del forskelligt. Men altså aldrig en elbil, fortæller Tina Kargo Nielsen, der er bosat i Hjerting sammen med sin mand og parrets tre børn.
Indtil for en måneds tid siden kørte familien i en stor diesel-udgave af en Audi Q7, så det er lidt bemærkelsesværdigt, at Tina skiftede sin store Audi ud med et elektrisk rugbrød.
Tina Kargo Nielsen er svært tilfreds
med sit nye "rugbrød" - og hun havde
aldrig forestillet sig, at hun ville
blive glad for den elektriske minibus.
- Q7’eren har vi haft et par udgaver af, og dem har vi været vældig glade for. Vi har jo brug for en del plads, og da vi tænkte, at det var tid at skifte, fik vi Jannik, jeres filialchef i Esbjerg, til at kigge efter noget interessant til os, påpeger Tina Kargo Nielsen.
Godt med plads til det hele
Det er hende, som er den primære bruger af bilen, og derfor skulle den nye bil både kunne rumme fem mandshøje familiemedlemmer og klare et dagligt kørselsbehov mellem Esbjerg og Vejen.
- Det har været et krav, at der skulle være tre sæder på anden række, og derfor kiggede vi da også efter en ny Q7. Men da vi var inde i bilhuset her i Esbjerg, så foreslog Jannik lige, at vi kiggede lidt nærmere på ID. Buzz. Det var slet ikke en bil, som vi på nogen måde havde tænkt ind i den her sammenhæng. Min første reaktion var da også sådan lidt ”ej, det tror jeg så ikke”, fortæller hun.
Tina Kargo Nielsen kunne dog godt se, at der er godt med plads både til passagererne og bagagen i den moderne og elektriske udgave af det klassiske rugbrød.- I begyndelsen var det mere min mand, end det var mig, som kunne se en idé i den her bil. Og jeg var også lidt modstander af farven på de udgaver, som vi i første omgang blev præsenteret for. Men da jeg så så denne model, så var jeg allerede lidt mere med, erkender Tina Kargo Nielsen.
Har sagt farvel til rækkeviddeangst
Det endte da også med, at familien købte den blå/hvide Volkswagen ID. Buzz efter nogle prøveture og en del rådslagning rundt om spisebordet.
- Der er jo også det der med, at springet over i en elbil skal tages på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke nu? Jeg har for længst vænnet mig til looket, selv om det er en bil, der bliver ved med at give masser af opmærksomhed fra medtrafikanterne. Og så er der det der med rækkeviddeangst, som især i begyndelsen fylder en del. Men man vænner sig til det - og jeg vil endda sige, at man vænner sig af med det, understreger Tina Kargo Nielsen.
Volkswagen ID.Buzz er kåret som
Årets Bil i Danmark 2023. (Foto: PR)
Det hjalp i øvrigt også på beslutningen, at salgsteamet hos Autocentralen Esbjerg gav deres ord på, at de var klar på at tage bilen retur, hvis den ikke endte ud i en god oplevelse. Men det blev altså ikke nødvendigt.
Børnene har ikke helt taget rugbrødet til sig
- Den deler stadig vandene i vores familie. Vores børn er stadig ikke helt faldet i svime over købet, men de vil da stadig gerne have et lift i ny og næ, så mon ikke, at det lige så stille tager af, forklarer Tina Kargo Nielsen.
Hun er heller ikke sen til at sende en række roser afsted til sælgerne på Skagerrakvej 4 i Esbjerg.
- De har virkelig været gode til at fornemme, hvad det var for spørgsmål, der tårnede sig op hos os. Jeg tror, at det er helt almindeligt, at der er en del skepsis over for elbiler, opladning, rækkevidde, ladehastighed og alt det der, og det har de været gode til at tage brodden af, fortæller Tina Kargo Nielsen.
Med andre ord kører hun med fryd videre i familiens eksemplar af Årets Bil i Danmark 2023.
Se de mange billeder af Årets Bil i Danmark 2023 - Volkswagen ID.Buzz:
























