Skoda Enyaq er Årets Firmabil

18. november 2022
Škoda Enyaq iV er kåret som Businessbilen 2023

SKODA – Det er lidt af en fjer i hatten for det tjekkiske bilmærke. Jyllands-Posten har – sammen med en række almindelige firmabilister samt en håndfuld eksperter – valgt, at Skoda Enyaq er Årets Firmabil 2023.

Der er allerede over 2000 danskere, der har investeret sparepengene i en Skoda Enyaq herhjemme, hvilket placerer den fine tjekke på en førsteplads over de bedst sælgende elbiler i Danmark.

De danske bilkøbere har tilsyneladende god smag, for Skoda Enyaq er Årets Firmabil 2023 ifølge Jyllands-Posten, der siden 2007 har stået bag kåringen Businessbilen. Dermed kører Skoda Enyaq ind i et felt af gedigne bilmodeller, som har fået lov at titulere sig som Årets Firmabil.

Vi nævner i flæng Volkswagen Passat (som har vundet tre gange), BMW 320d Touring, Volvo V60 og Audi Q4 Attitude 40 e-tron. Med kåringen af Skoda Enyaq er det således andet år i træk – og i kåringens historie – at en elbil vinder.

Skoda Enyaq er den anden elbiler, der vinder Årets Firmabil

Det er faktisk ikke første gang, at Skoda løber med den fornemme titel. I 2014 blev Skoda Octavia 2,0 TDi Combi kåret, og dermed har det tjekkiske bilmærke vundet Årets Firmabil-kåringen to gange – præcis som Audi, Ford, Opel og Volvo. Kun Volkswagen har flere sejre bag sig, nemlig de tre gange, hvor Volkswagen Passat er blevet Årets Firmabil – i 2008, 2009 og 2012.

Vittighederne er for længst forstummet

Ifølge Jyllands-Postens bilredaktør, Christian Schacht, har Skoda været igennem en bemærkelsesværdig udvikling.

– For 40 år siden var den østeuropæiske bil så rustik, at flere småmekanikere nedsatte sig som forhandlere af mærket. I 1982 kostede en Skoda 105 kun 32.989 kroner. Til sammenligning stod en Mazda 323 i 67.991 kroner. Vittighederne er for længst forstummet, og i dag er det de færreste, der peger fingre ad bilerne. Og slet ikke konkurrenterne eller sælgerne, skriver bilredaktøren på sin LinkedIn-profil.

Volkswagen ID.5 er medvirkende til, at VW sælger bedst i Danmark

Ud af det samlede felt på 11 biler i firmabil-segmentet, formåede to modeller at nå finalen sammen med Skoda Enyaq, nemlig Tesla Model Y og Volkswagen ID.5. Sidstnævnte deler platform og andre teknikaliteter med vinderbilen.

Den vindende bils popularitet, der – som vi nævnte i indledningen – er markant også herhjemme, må forventes at stige endnu mere. Hos Autocentralen forhandler vi Skoda i fire af vores bilhuse – dem finder du her.

Årets Firmabil gennem alle årene

Her er de 11 bilmodeller, som var udvalgt til at deltage i 2023-kåringen:

Audi Q4 e-tron
BMW i4
Ford Mustang
Kia EV6
Nissan Ariya
Polestar 2
Tesla Model Y
Toyota bZ4x
Skoda Enyaq iV 80
Volkswagen ID.5
Volvo C40

Her er listen over de bilmodeller, der siden 2007 er blevet kåret som Businessbilen/Årets Firmabil:

2007: Mazda6 2,0
2008: VW Passat 2,0 TDI
2009: VW Passat 2,0 TDI
2010: Opel Insignia 160 CDTI
2011: Audi A4 2,0 TDI
2012: VW Passat 1,6 BMT
2013: Volvo V40D2
2014: Skoda Octavia 2,0 TDi elegance Combi
2015: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium
2016: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium
2017: Renault Talisman 160 hk DCi Intense
2018: Opel Insignia Sportstourer 2,0 turbo D Dynamic
2019: Volvo V60 D4 aut. Momentum
2020: BMW 320d Touring aut. M. Sport
2021: Peugeot 508 SW, Plug-in Hybrid
2022: Audi Q4 Attitude 40 e-tron
2023: Skoda Enyaq iV 80

(Kilde: Business Danmark/Jyllands-Posten)