Sidste chance: Stem på Autocentralen ved AutoAwards 2023

9. november 2023
Stem på Autocentralen ved AutoAwards 2023

AUTOAWARDS – “Årets Nyvognsforhandler 2023”. Det er den titel, som Autocentralen kæmper med seks kolleger om at vinde. Søndag den 19. september “lukker valgstederne” – og opfordringen er derfor entydig: Stem på Autocentralen.

Det hedder AutoAwards 2023. Det foregår i Cirkusbygningen midt i hovedstaden. Og det er bilbranchens helt egen kåringsfest, der med lidt god vilje svarer til filmbranchens Oscar-uddeling. Og Autocentralen er nomineret i den mest betydelige kategori – nemlig den, hvor Årets Nyvognsforhandler 2023 skal findes.

I korte træk kårer juryen bag AutoAwards den bedste i intet mindre end 25 forskellige bilbranche-relaterede kategorier, og samtlige priser overrækkes i forbindelse med en stor kåringsfest, der foregår tirsdag den 21. november fra klokken 18 – i Wallmans midt i København, også kendt som  Cirkusbygningen. Læs mere om AutoAwards her.

AutoAwards & Autocentralen 2

Vinderne bliver fundet på baggrund af stemmer fra henholdsvis en jury bestående af motorjournalister, en jury bestående af folk fra autobranchen, samt fra offentligheden – altså dig og mig, der har mulighed for at afgive en stemme via dette link. Eller klik på billedet herover!

Stem på Autocentralen – sådan gør du

Stemmerne fra de tre forskellige parter fordeler sig således:

  • Juryens stemmer tæller 50 procent
  • Bil- og autobranchens tæller 25 procent
  • Offentlighedens tæller 25 procent

Vi håber selvfølgelig på masser af stemmer, så vi kan hæve “pokalen”. Bemærk, at du skal indtaste navn og kontaktoplysninger, så revisorerne kan validere stemmerne. Årets Nyvognsforhandler er øverste kategori – og det er altså her, du kan stemme Autocentralen i retning mod en endelig sejr.

Der kan afgives stemmer indtil søndag den 19. november klokken 12. Du kan klikke på eller scanne nedenstående QR-kode.

AutoAwards afstemning QR-kode

Autocentralen er nomineret som Årets Nyvognsforhandler, en titel som Nielsen Car Group de seneste to år har vundet. De nominerede i kategorien i år er:

  • Autocentralen
  • Ejner Hessel
  • Gunner Due Biler
  • Jan Nygaard
  • Karvil Biler
  • N. Kjær Bilcentret
  • Semler Mobility

Juryen bag AutoAwards består i år af 38 medlemmer, som er fordelt med 23 personer, som repræsenterer autobranchen, mens de resterende 15 består af motorjournalister fra diverse medier. Hele juryen kan ses her.