Så er der helt nye vinkler til Citroën

29. september 2022
Det ser lækkert ud, det nye Citroën-logo

CITROËN – Med det nye logo tager Citroën et skridt mod en ny æra for mærket, der har som mission at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle med udgangspunkt i kerneværdierne: Vovemod, økonomisk tilgængelighed og velvære for kunderne.

Citroën blev grundlagt i 1919, så på den baggrund er det måske ikke så voldsomt, at det franske mærke nu lancerer et nyt logo – det tiende i rækken.

Det nye look genfortolker det originale logo, der først blev introduceret af grundlæggeren André Citroën, inspireret af succesen med hans første metalbearbejdningsfirma, der producerede vinkelformede ‘sildebens’ gearsystemer. De to vinkler har været kernen i Citroëns identitet lige siden.

Centralt for den nye mærkeidentitet er videreudviklingen af Citroëns verdensberømte “chevrons”-symbol. Logoet består nu af bredere og mere fremstående vinkler, der er omkranset af en oval ramme. Det lodrette og mere fremtrædende ovale badge bliver et genkendelig signaturelement på fremtidige Citroën-modeller og varsler samtidig en ny designretning for Citroën.

Det nye Citroën-logo

Det nye emblem markerer Citroëns udvikling og debuterer i slutningen af september på en konceptudgave af en Citroën-familiebil. Herefter vil det nye logo gradvist pryde fremtidige Citroën produktions- og konceptbiler fra midten af 2023.

Følges op af nye farver

Logoet komplementeres af en ny farvepalet med to nye signaturfarver og en ny font, der tager udgangspunkt i den velkendte Citroën skrifttype. Som en hyldest til historien betyder den nye brandidentitet også et glædeligt gensyn med farven Monte Carlo blå, der er blevet brugt på ikoniske modeller som 2CV og DS, og den vil kunne ses både på kommende modeller og opleves i showrooms etc. hos forhandlerne.

Som supplement til det nye logo introduceres et nyt brand slogan, der giver kunderne dette løfte: “Nothing Moves Us Like Citroën”.

Læs hele pressemeddelelsen fra den danske Citroén-importør her – og husk, at du kan købe din næste Citroën hos Autocentralen i Kolding og Haderslev. Herunder ses de foreløbig ti udgaver af Citroën-logoet. Det nye, som fremadrettet implementeres overalt, ses nederst til højre.

Alle Citroëns logoer gennem mere end 100 år