{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=


Gigantisk Granturismo-biltræf hos Autocentralen i Skive

EVENT - Autocentralens datterselskab, Granturismo Cars, er især kendt via fænomenet Joachim Stenders mange vanvittige bilvideoer på YouTube. Nu besøger Granturismo Cars og Joachim Stender Autocentralen i Skive, hvor de vil finde frem til områdets fedeste køretøjer

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Har du den flotteste bil i Skive-området, så læs lige med her.

Tirsdag den 12. maj slår Autocentralen portene op for et stort biltræf, hvor den kendte YouTube-bilmand Joachim Stender fra Granturismo Cars vil vurdere biler i hundredvis. Det kommer til at foregå hos Autocentralen Skive på Katkjærvej 10.

- Det er årets første og største biltræf, og vi glæder os i dén

grad til at komme på græs, som vi siger i København. Sammen med mine kolleger vil vi gennemgå alle de biler, som vil være med i konkurrencen, og det skal jo nok kaste både lidt ris og lidt ros af sig, garanterer Joachim Stender, som mange kender for sin ret unikke måde at teste biler på.

Arrangementet indledes klokken 18.00, men arrangørerne opfordrer gæsterne til at komme i god tid. Biltræffet foregår på arealerne rundt om det store bilhus, der til dagligt er autoriseret forhandler af Skoda og Volkswagen.

Det er årets første og største biltræf, og vi glæder os i dén grad til at komme på græs, som vi siger i København. Sammen med

mine kolleger vil vi gennemgå alle de biler, som vil være med i konkurrencen, og det skal jo nok kaste både lidt ris og lidt ros af sig...

Joachim Stender, Granturismo Cars

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Kulørte deltager-biler fra et tidligere Granturismo Event hos Autocentralen i Esbjerg

Forventer stor opbakning til eventet

- Vi skal kåre en vinderbil i fem forskellige kategorier: den dyreste, den flotteste, den billigste og den klammeste - og så den bil, der har den fedeste lyd. Det skal nok blive godt, understreger Joachim Stender - hvis Youtube-kanal kan findes her.

Det er fjerde gang, at Autocentralen og datterselskabet Granturismo Cars stabler et event på benene af denne type - og da det senest løb af stablen i bilhuset i Horsens, blev det et stort tilløbsstykke.

- Det var en fest, men vi havde også det sprødeste solskinsvejr. Det satser vi på, at vi også har på tirsdag, og vi håber på, at der kommer lige så mange her i Skive, fortæller Joachim Stender.

Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd, selv om arrangementet er slået op som en begivenhed på Granturismo Cars velbesøgte Facebook-side. Her har godt 600 følgere i skrivende stund trykket ”deltager”.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Der bliver også en hel del andet end biler at se på. Der kommer forskellige udstillere og viser varer frem, ligesom der vil være DJ på pladsen og forskellige madvogne med mere

Alle er velkomne - også uden bil

Konceptet er, at man møder op med sin bil på Katkjærvej 10, hvorefter man så får lov at køre ind på området. Vil man blot overvære seancen og sparke lidt dæk sammen med ligesindede, så er der sørget for gæsteparkering på de omkringliggende arealer.

- Der bliver også en hel del andet end biler at se på. Der kommer forskellige udstillere og viser varer frem, ligesom der vil være DJ på pladsen og forskellige madvogne med mere, fortæller Jesper Werge, der er kommunikations- og marketingchef hos Autocentralen.

Han påpeger, at ordensmagten og relevante offentlige myndigheder naturligvis bliver underrettet, og at de relevante tilladelser til biltræffet.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Vi kører helt efter færdselsreglerne

- Det med kåringerne er jo lidt for sjov, for det handler primært om at hilse på hinanden, se hinandens biler og så få nogle gode snakke om knastaksler, karburatorsprit og kromlister. Vi ser virkelig frem til det her, og erfaringsmæssigt ved vi, at gæsterne altid opfører sig eksemplarisk. Og så opfordrer vi naturligvis til, at der køres efter reglerne både til og fra vores arrangement, understreger Jesper Werge.

Alle biler er velkomne til biltræffet. Vinderne i hver kategori får - ud over den ærefulde titel og masser af respekt fra publikum - en stor bunke GranTurismo Cars-merchandise.

Hele seancen bliver filmet og vil lande på Granturismo Cars’ og Autocentralens YouTube-kanaler ultimo maj. Læs mere om Granturismo Cars på www.granturismocars.dk og Autocentralen på www.autocentralen.com.


{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Facts om Autocentralen


Blandt landets største

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Jylland samt i Storkøbenhavn. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens, Kolding og Viborg.

Mere end Autocentralen

Autocentralen driver egen import- og eksportforretning og har egen erhvervsleasing-afdeling, samt Tyverisikringsfirmaet arcaSAFE, flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer., er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

Familieejet siden 1976


Samlet er der mere end 550 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen.