{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Erfaren Audi-mand er ny servicechef hos Autocentralen Kolding

{{brizy_dc_image_alt entityId=

AUTOCENTRALEN - Nicolai Jørgensen er netop blevet ansat som ny servicechef hos Autocentralen Kolding på Dieselvej, hvor han sammen med mekanikerne, pladesmedene og klargøringsfolkene skal fortsætte den gode udvikling, som bilhuset er inde i. Den 30-årige familiefar har været en del af Volkswagen- og Audi-værkstedet siden 2015.

Der er travlt i bilhuset på Dieselvej, som gennem en lang årrække har været Koldings autoriserede Volkswagen-forhandler. Gennem de senere år har der stået Autocentralen på facaden, og på værkstedssiden er man desuden Audi Servicepartner. Derfor er det ikke overraskende, at liftene på det store værksted rummer et overtal af henholdsvis Volkswagen- og Audi-modeller.
- Vi har heldigvis nok at se til, og indimellem kniber det lidt med pladsen. Heldigvis har vi haft mulighed for at etablere ekstra arbejdsstationer i nogle tilstødende lokaler, så det hjælper. Og nu har vi så haft held til at ansatte en ny skarp servicechef, og det er jeg virkelig godt tilfreds med, fortæller Claus G. Schmidt, der er filialchef hos Autocentralen Kolding (Dieselvej).
Erfaren Audi-mand er ny servicechef hos Autocentralen Kolding
Den nye servicechef hedder Nicolai Jørgensen, og selv om han er ny i chefstolen, så er han på alle måder en erfaren herre - både i forhold til at håndtere alt det, der internt kaldes for eftermarkedet, men også i forhold til at være en del af Autocentralen. Her blev han nemlig ansat for otte år siden.

Et tilbud han ikke kunne takke nej til

- Jeg er udlært mekaniker hos Audi i Aabenraa, og blev i 2015 ansat her på Dieselvej. Efter et par år blev jeg prikket venligt på skulderen og spurgt, om det ikke kunne være noget for mig at blive servicerådgiver. Og dét tilbud kunne jeg ikke takke nej til, fortæller Nicolai Jørgensen, som dermed blev en del af indskrivningen.

Han fik ansvaret for Audi-kunderne, og Nicolai Jørgensen fandt sig hurtigt godt til rette i sit nye element.
- Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden her i bilhuset, og jeg lærte hurtigt at afkode kunderne. Det er enormt vigtigt at være i øjenhøjde med hver eneste kunde. Nogle har brug for en minutiøs gennemgang af, hvad der er sket med bilen, mens andre mere har brug for at komme hurtigt videre. Det er sjældent kedeligt at være servicerådgiver, påpeger Nicolai Jørgensen, der endda kan bryste sig af at have bevis for sine evner.
I 2021 blev han således kåret til at være den Audi-servicerådgiver i Danmark, der var bedst til fakturagennemgang, som altså er en særlig disciplin i dén branche. Og for nyligt blev Autocentralen kåret som det Audi Servicepartner-værksted i Danmark, der i 2022 havde den højeste kundetilfredshed blandt samtlige 28 Audi-værksteder.

Hver eneste kunde er vigtig

Nu har den erfarne Audi-mand taget et nyt skridt op ad karrierestigen, og selv om det ikke lige på den korte bane giver mere fritid, så behøvede den nyudnævnte servicechef ikke at tøve, da han fik muligheden.
- Bilbranchen er en hård branche, men jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvad det er, jeg er gået ind til. Jeg kender mine kolleger, og de kender mig, og det er selvfølgelig en stor fordel. Vi arbejder godt sammen på tværs af mærkerne, og jeg er helt sikker på, at det bliver godt. Heldigvis har vi et rigtig godt hold af dygtige medarbejdere her på Dieselvej, påpeger Nicolai Jørgensen, der - trods det sønderjyske ophav - er bosat i Middelfart med sin hustru og deres søn på halvandet år.
Mantraet både hos Autocentralen som koncern og i indskrivningen på Dieselvej er, at hver eneste kunde er vigtig. Og at kunderne bliver mødt med ordentlighed og respekt.

Erfaren Audi-mand er ny servicechef hos Autocentralen Kolding