Eftertragtet elbil måtte nøjes med sølv ved Årets Bil i Danmark 2024

28. november 2023
VW ID.7 er en stor elbil i firmasegmentet

ÅRETS BIL – Tirsdag den 28. november blev vinderen af Årets Bil i Danmark 2024 kåret. Og selv om det blev en elegant tysk elbil, der kørte sikkert med sejren, så var det altså ikke Volkswagen ID.7, som tog titlen. Den måtte nemlig nøjes med andenpladsen.

Det er ikke mange dage siden, at Volkswagen ID.7 blev kåret som Årets Firmabil i Danmark 2024 – og derfor var forventningerne da også store, da Årets Bil i Danmark 2024 blev kåret tirsdag den 28. november 2023 ved et arrangement i København.

Her var Autocentralen med til at overvære, om Volkswagen for tredje gang på fire år kunne løbe med den eftertragtede titel – og endda gøre det med en ID-model også for tredje gang.

Det blev desværre kun lige ved og næsten, idet Volkswagen ID.7 måtte nøjes med andenpladsen i det syv biler store finalefelt. Vinderen blev i stedet en anden tysk elbil i segmentet for store familie- og firmabiler: Nemlig BMW i5.

BMW i5 er Årets Bil i Danmark 2024

Den fine BMW i5 fik sammenlagt 144 point, mens Volkswagen ID.7 fik 101 point på andenpladsen. Nummer tre blev den kinesiske XPeng G9, der fik 95 point.

Første sejr nogensinde for BMW

Det er første gang, at sejren i det traditionsrige Årets Bil i Danmark går til BMW, mens Volkswagen indtil videre har tegnet sig for seks sejre.

Kåringen fandt første gang sted i 1969, hvor Ford Capri tog sejren. Her er oversigten over resultatet ved Årets Bil i Danmark 2024, der forestås af Danske Motorjournalister:

  1. BMW i5 – 144 point
  2. Volkswagen ID.7 – 101 point
  3. XPeng G9 – 95 point
  4. BYD Dolphin – 74 point
  5. Kia EV9 – 65 point
  6. Hyundai Kona – 61 point
  7. Toyota Prius – 60 point
Hyundai Kona

Det var således 56. gang, at der blev fundet en Årets Bil i Danmark, og dermed er kåringen en af de ældste af sin art.

Fiat fører – og Toyota har aldrig vundet

Det er Fiat, der har vundet flest gange med sammenlagt ni sejre, mens Ford på andenpladsen var hentet otte kåringer.

Med sejren i 2023-udgaven formåede Volkswagen at kravle op på tredjepladsen med seks sejre, mens Opel og Citroën deler fjerdepladsen med fem sejre. Bemærkelsesværdigt er det derimod, at eksempelvis Toyota aldrig har vundet.

Her er de 56 bilmodeller, der indtil videre kan kalde sig Årets Bil i Danmark:

  • 1969: Ford Capri
  • 1970: Fiat 128
  • 1971: Citroën GS
  • 1972: Fiat 127
  • 1973: Audi 80
  • 1974: Fiat 126
  • 1975: VW Golf
  • 1976: Simca 1307/1308
  • 1977: Ford Fiesta
  • 1978: Alfa Romeo Guilietta
  • 1979: Fiat Ritmo
  • 1980: Opel Kadett 1.3
  • 1981: Ford Escort 1.3 L
  • 1982: VW Polo
  • 1983: Ford Sierra
  • 1984: Fiat Uno
  • 1985: Opel Kadett
  • 1986: Ford Scorpio
  • 1987: Peugeot 309
  • 1988: Peugeot 405
  • 1989: Fiat Tipo
  • 1990: Renault 19 GTX
  • 1991: Nissan Primera
  • 1992: Citroën ZX
  • 1993: Mazda 626
  • 1994: Citroën Xantia
  • 1995: Fiat Punto
  • 1996: Fiat Bravo/Brava
  • 1997: Skoda Octavia
  • 1998: Alfa Romeo 156
  • 1999: Ford Focus
  • 2000: Fiat Multipla
  • 2001: Skoda Fabia
  • 2002: Peugeot 307
  • 2003: Citroën C3
  • 2004: Mazda 3
  • 2005: Mitsubishi Colt 5D
  • 2006: Seat León
  • 2007: Opel Corsa
  • 2008: Mazda 2
  • 2009: Honda Jazz
  • 2010: VW Polo
  • 2011: Ford C-Max
  • 2012: Opel Ampera
  • 2013: Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up
  • 2014: Skoda Octavia
  • 2015: Citroën C4 Cactus
  • 2016: Opel Astra
  • 2017: Peugeot 3008
  • 2018: Seat Arona
  • 2019: Ford Focus
  • 2020: Tesla Model3
  • 2021: Volkswagen ID.3
  • 2022: Hyundai Ioniq5
  • 2023: Volkswagen ID.Buzz
  • 2024: BMW i5

(Kilde: MKD.DK)