{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

#SKODA

Dennis er Danmarks dygtigste Skoda-reservedelsrådgiver

34-årige Dennis Risager, der er en del af Autocentralen Horsens, har netop vundet Skoda Challenge 2026, og kan dermed kalde sig for den bedste Skoda-reservedelsrådgiver i Danmark. Næste skridt er den internationale finale, der foregår i Polen.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Der er 64 autoriserede Skoda-værksteder i Danmark - og endnu flere dedikerede Skoda-reservedelsrådgivere. Men den dygtigste er ansat hos Autocentralen Horsens. Han hedder Dennis Risager, og han blev forleden kåret som Danmarks dygtigste reservedelsrådgiver.

Han håndterer også reservedele for ”søstermærkerne” Audi, Cupra, Seat og Volkswagen - men har altså især ekspertise inden for Skoda-verdenen. Som reservedelsrådgiver taler Dennis Risager rigtig meget med kunderne - og den del er selve grundstenen udi at yde god service.

Det er jo en form for eksamen, hvor vi virkelig bliver testet i mange forskellige ting. Det handler blandt andet om kendskab til Skodas produkter, rådgivning af kunder i forhold til valg af reservedele samt ens evne til at håndtere udfordringer

Dennis Risager, der har været en del af Autocentralen Horsens siden 2023

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Dennis Risager fra Autocentralen Horsens vandt Skoda Challenge 2026, og dermed er det tredje gang, at han kan kalde sig Danmarks bedste reservedelsrådgiver. Nu er næste step den internationale Challenge-finale, der foregår i Polen.

Er blevet testet på mange områder

- Det at have en bil, der fejler et eller andet, og som derfor har brug for en reservedel, det er jo sjældent noget, som kunden ligefrem hilser velkomment. Derfor er det helt essentielt, at man som rådgiver er god til at fornemme den konkrete kunde. Det er vigtigt, at kunderne kan regne med, at dét, som vi siger, også er dét, der er bedst både for bil og for kunde. Vi skal ikke bare sælge en ny reservedel, hvis det bedst kan svare sig at få fat i en renoveret udgave. Her er det helt essentielt, at vi fortæller kunden både om fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, forklarer Dennis Risager.

Nu har han fået dokumentation for, at eksempelvis kundehåndtering er et område, som han mestrer til topkarakter. Ved Skoda Challenge 2026, der er et slags ”Skoda-mesterskab”, blev Horsens-rådgiveren udtaget til finalen sammen med et par kolleger fra to andre danske Skoda-forhandlere.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Fem medarbejdere fra Autocentralen-koncernen deltog ved Skoda Challenge 2026. Fra venstre er det Martin Koed Nielsen (Vejle), Kasper Ditlev Larsen (Vejle), Dennis Risager (Horsens), Brian Hansen (Esbjerg) og Lasse Hørslev Matzon (Skive).

Det foregik ved Semler Academy i Brøndby, som blandt andet huser Skodas hovedkvarter. Her fik vi en lang række spørgsmål og blev testet inden for nogle forskellige områder. Det handlede blandt andet om lagerstyring, produktkendskab og modelhistorik.

Fortæller Dennis Risager

Nappede titlen for tredje gang

Det er faktisk tredje gang, at han tager titlen som Danmarks bedste Skoda-reservedelsrådgiver. Både i 2019 og 2024 var det også Dennis Risager, der endte øverst på skamlen. Sejren udløste både blomster, champagne og et gavekort. Og selvfølgelig en adgangsbillet til den internationale Skoda Challenge, der foregår i Polen i det tidlige efterår.

- Det bliver en stor oplevelse. Uanset hvordan det kommer til at gå, så er jeg ikke i tvivl om, at det bliver en stor oplevelse. Jeg kommer til at bruge en del tid på forberedelse, det er klart, men uanset udfaldet så er det jo aldrig spildt, pointerer han.

Der konkurreres inden for fire kategorier ved Skoda Challenge. Ud over reservedelsrådgiver er det højvoltsekspert, service og salgsrådgiver - og faktisk leverede Autocentralen-koncernen samlet set fem mand på podiepladserne i de forskellige kategorier.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Autocentralen Horsens er autoriseret forhandler af både Cupra, Skoda og Volkswagen. Bilhuset er desuden Audi Servicepartner.

Facts om Autocentralen


Blandt landets største

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Jylland samt i Storkøbenhavn. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens, Kolding og Viborg.

Mere end Autocentralen

Autocentralen driver egen import- og eksportforretning og har egen erhvervsleasing-afdeling, samt Tyverisikringsfirmaet arcaSAFE, flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer., er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

Familieejet siden 1976


Samlet er der mere end 550 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen.