{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Danmarks bedste servicerådgiver arbejder hos Autocentralen

{{brizy_dc_image_alt entityId=

AUTOCENTRALEN - 33-årige Daniel Stabell Vase fra Autocentralen i Vejle har netop vundet Skoda Challenge 2025, og kan dermed kalde sig for den bedste Skoda-servicerådgiver i Danmark. Næste skridt er den internationale finale i den østrigske hovedstad.Der er mere end 60 autoriserede Skoda-værksteder i Danmark - og endnu flere dedikerede Skoda-servicerådgivere. Men den dygtigste er ansat hos Autocentralen Vejle. Han hedder Daniel Stabell Vase, og han blev forleden kåret som Danmarks dygtigste servicerådgiver.
- Det er jo en form for eksamen, hvor vi virkelig bliver testet i mange forskellige ting. Det handler blandt andet om kendskab til Skodas produkter, rådgivning af kunder samt ens evne til at håndtere udfordringer, fortæller 33-årige Daniel Stabell Vase, der har været en del af Autocentralen siden 2022.

Danmarks bedste servicerådgiver arbejder hos Autocentralen

I dagligdagen håndterer han også kunder for ”søstermærkerne” Cupra, Seat og Volkswagen - men han har i særdeleshed sin ekspertise inden for Skoda-verdenen. Som servicerådgiver taler Daniel Stabell Vase rigtig meget med kunderne - og alene den del er selve grundstenen udi at yde god service.

Blev testet på evnen til at håndtere kunder

- Det er jo vigtigt, at den kunde, der skal have en reparation eller et service udført på sin bil, oplever at blive lyttet til og forstået. For os i bilhusets indskrivning handler det om at løse de udfordringer, som der kan være med det enkelte køretøj. Derfor er det helt essentielt, at man som rådgiver er god til at fornemme den konkrete kunde, forklarer Daniel Stabell Vase.Nu har han fået dokumentation for, at blandt andet kunderådgivning er et område, som han mestrer til topkarakter. Ved Skoda Challenge 2025, der er et slags ”Skoda-mesterskab”, blev den vejlensiske servicerådgiver - der godt nok er bosat i Brande - udtaget til finalen sammen med to kolleger fra andre Skoda-bilhuse.

Danmarks bedste servicerådgiver arbejder hos Autocentralen

- Det foregik ved Semler Academy i Brøndby, som blandt andet huser Skodas hovedkvarter. Her blev vi testet inden for nogle forskellige områder. Det handlede blandt andet om rollespil med forskellige kunde-situationer, men der var også en test som helt konkret handlede om den nye Skoda Elroq, fortæller Daniel Stabell Vase.

Udtaget til den internationale Skoda Challenge

Han var selv lidt overrasket over, at han kørte afsted med den endelige sejr, som udløste både en blomsterbuket, en flaske bobler og et gavekort. Og så selvfølgelig en adgangsbillet til den internationale Skoda Challenge, der foregår i Wien til efteråret.
- Det bliver vildt. Uanset hvordan det kommer til at gå, så er jeg ikke i tvivl om, at det bliver en stor oplevelse. Jeg kommer selvfølgelig til at bruge en del tid på forberedelse, det er klart, men uanset udfaldet så er det jo aldrig spildt, pointerer han.
Der konkurreres inden for fem kategorier ved Skoda Challenge. Ud over servicerådgiver er det højvoltsekspert, servicetekniker, reservedelsrådgiver og salgsrådgiver.

Fakta om Autocentralen:

 

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i Jylland samt i hovedstadsområdet. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i flere bilhuse.

 

Autocentralen driver egen import- og eksportforretning, har eget erhvervsleasingselskab samt tyverisikringsfirmaet Arcasafe. Flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, som leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer, er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

 

Samlet er der mere end 500 medarbejdere i Autocentralen, der er grundlagt i 1976 i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.