#CUPRA
CUPRA Raval er officielt udvalgt som en af de syv finalister til den prestigefyldte europæiske titel Car of the Year 2027. Nomineringen kommer efter den traditionsrige Tannistest i Danmark, hvor internationale motorjournalister har testet årets kandidater.


Et internationalt dommerpanel bestående af 64 motorjournalister fra 25 europæiske lande har vurderet i alt 38 biler og udvalgt de syv finalister til Car of the Year 2027. For første gang i konkurrencens historie består hele finalefeltet udelukkende af elbiler.

CUPRA Raval er blandt de syv finalister til Car of the Year 2027.
Udvælgelsen følger blandt andet den traditionsrige Tannistest, der hvert år afholdes i Tannisby ved Tversted i Nordjylland. Her samles motorjournalister fra hele Europa til en af verdens største uafhængige biltests.
Gennem flere dage bliver årets kandidater prøvekørt og sammenlignet under ensartede forhold. Årets test fandt sted fra den 19. til 24. september 2026 med CUPRA Raval blandt de deltagende biler.


Nomineringen er endnu en milepæl for CUPRA Raval, der siden verdenspremieren i april 2026 har udviklet sig til den mest succesfulde lancering i CUPRAs historie.
Også i Danmark har interessen været markant. Med mere end 2.600 danske ordrer siden lanceringen har CUPRA Raval fået en stærk start på det danske marked, hvor omkring 1.000 biler allerede er leveret til kunder.
CUPRA Raval er designet, udviklet og produceret i Barcelona. Modellen bringer CUPRAs karakteristiske design, sportslige køreegenskaber og avancerede teknologi ind i segmentet for kompakte elbiler. Med en dansk startpris på 189.990 kr. er modellen samtidig med til at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for en bredere målgruppe.
Det er fjerde gang, at CUPRA, som kun er otte år gammelt, når finalen i den europæiske Car of the Year-konkurrence.
Tidligere har CUPRA Formentor (2021), CUPRA Born (2022) og CUPRA Terramar (2025) været blandt finalisterne.
CUPRA Raval er desuden også i finalen til Årets Bil i Danmark, som afgøres den 10. november 2026.
Vinderen af Car of the Year 2027 offentliggøres ved den officielle prisoverrækkelse i forbindelse med Brussels Motor Show i januar 2027.
Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Jylland samt i Storkøbenhavn. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens, Kolding og Viborg.
Mere end Autocentralen
Autocentralen driver egen import- og eksportforretning og har egen erhvervsleasing-afdeling, samt Tyverisikringsfirmaet arcaSAFE, flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer., er ligeledes en del af Autocentralen-familien.
Samlet er der mere end 550 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen.