{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Autocentralen Vejen er blevet autoriseret Seat-værksted

{{brizy_dc_image_alt entityId=

AUTOCENTRALEN - Vejens store Volkswagen-forhandler er per 1. oktober autoriseret Seat-værksted. Dermed kan alle bilejere, som har en Seat Leon, Ibiza eller Mii holdende i carporten, med fordel booke tid ved Autocentralen-bilhuset, der i forvejen har autoriseret Skoda- og Volkswagen-serviceDet er i runde tal 25 år siden, at Autocentralens store bilhus ved den nordlige indfaldsvej til Vejen blev etableret. Heldigvis er der som altid fart på i bygningerne, der rummer autoriseret salg af Volkswagen person- og erhvervsbiler samt autoriseret service af Volkswagen og Skoda. Og nu også autoriseret service af Seat, et af de andre mærker under Volkswagen-koncernen.
- Vi har vidst det gennem noget tid, men der har – som inden for en lang række andre brancher – været ventetid på en del af det udstyr og materiel, som vi skal bruge på værkstedet. Derfor har det trukket lidt ud, men nu er den god nok. Autocentralen Vejen kan fra og med lørdag den 1. oktober kalde sig autoriseret Seat-værksted, forklarer Søren Havn Rasmussen, der er filialchef i den store lyse forretning på Vestermarksvej 1.Autocentralen, der er Syd- og Sønderjyllands største bilkoncern med syv bilhuse og næsten 400 ansatte, har i forvejen autoriseret service på Seat og søstermærket Cupra i fire andre bilhuse: Horsens, Vejle, Kolding og Esbjerg. I de samme fire byer er Autocentralen ligeledes autoriseret forhandler af de to bilmærker.

Nære relationer med Skoda og VW

Dermed er der på koncern-niveau stor knowhow og erfaring med det spanske mærke, som siden 1986 været først delvist og siden helt ejet af Volkswagen Group. Det har over årene haft vital betydning for Seat, der også har nydt godt af de nære familiære relationer med primært Skoda og Volkswagen.
Mens Cupra – der udspringer fra Seat-mærket – blot har fire år på bagen som selvstændigt bilmærke, så har Seat-mærket eksisteret siden 1950. Mærket har været en del af det danske marked siden midten af 1980erne, hvor især Seat Ibiza hurtigt blev populær.

Autocentralen Vejen er blevet autoriseret Seat-værksted

Der bliver årligt produceret i underkanten af en halv million Seat – inklusive modellerne under Cupra-navnet. I skrivende stund er bestanden af Seat-biler i Danmark på godt 57.800 styk, mens Cupra fortsat er ”den lille” i det selskab med godt 2500 styk.

Forberedelserne har været intense

Hos Autocentralen Vejen er der blevet arbejdet intenst i den seneste tid med at forberede lifte og værkstedsareal til Seat, som deler en del komponenter og udstyr med værkstedets andre mærker Volkswagen og Skoda.
- På den ene side er der materiel og udstyr, som naturligvis skal på plads og testes, inden vi kan få endeligt grønt lys. På den anden side er der selve personalet, som løbende har deltaget i specifikt Seat-rettet undervisning og efteruddannelse, og det har naturligvis også krævet en del fleksibilitet, at få det til at gå op i en højere enhed, forklarer Søren Havn Rasmussen.
Han glæder sig til at tage imod de mange Seat-kunder, som der vitterligt er i og omkring Vejen.
- Det er et kvalitetsstempel, at der står autoriseret service på vores skilte. Vi har de helt rette kompetencer, og så ved vi her hos Autocentralen, hvordan man yder ordentlig kundeservice, pointerer filialchefen.