{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Asgreen melder sig klar til enestående Tour de France

{{brizy_dc_image_alt entityId=

AUTOCENTRALEN - En af Danmarks skarpeste cykelryttere er 27-årige Kasper Asgreen fra Kolding. Midt i juni var han ude for et slemt styrt i Schweiz Rundt - men nu viser det sig heldigvis, at Asgreen melder sig klar til årets altoverskyggende sportsbegivenhed.Man kan selvfølgelig sige, at det ofte er op ad bakke for cykelryttere - men for 27-årige Kasper Asgreen, der har forberedelserne til dette års Tour de France været noget af en uforudset "uden-for-kategori"-stigning, på grund af et voldsomt styrt og efterfølgende skade i cykelløbet Schweiz Rundt midt i juni.
- Det så ikke godt ud, det gjorde det ikke. Jeg måtte melde fra til blandt andet DM, og det er jo ikke den bedste optakt. Men jeg har kæmpet som en vanvittig for at blive klar til touren, og jeg har sådan set ikke været særligt meget i tvivl om, at det nok skulle lykkes, fortæller Kasper Asgreen til Autocentralen, som også er bilsponsor for den koldingensiske sportsmand.Kasper Asgreen er lige nu kørende i en smuk blåmetallic Volkswagen Arteon Shooting Brake, men det er klart, at det er racercyklen, der bliver brugt mest i disse dage.

Lave forventninger - men Asgreen melder sig klar

Inden sit styrt i det schweiziske etapeløb havde Kasper Asgreen en personlig målsætning om at vinde en etape i Tour de France, som indledes fredag den 1. juli 2022 med en lang prolog i indre København.
- Det er klart, at jeg har været nødt til at justere forventningerne. På Quick-Step Alpha Vinyl (Kasper Asgreens hold, red.) har vi ikke et reelt bud på en klassementvinder, så for os handler det om at vinde etaper. Og det bliver nok svært for mig at sætte mig på sådan en, men så gælder det om at hjælpe holdkammeraterne, så en af de andre kan køre først over stregen, påpeger Kasper Asgreen.

Asgreen melder sig klar til enestående Tour de France

Dermed siger den firdobbelte danske mester også, at man altså ikke skal forvente, at han stikker af fra feltet på en af de tre danske etaper.

Dansk start er en enorm motivationsfaktor

- Det er ikke givet, at jeg havde haft samme motivation og vilje til at blive klar til Tour-starten, som jeg har denne gang, og det hænger selvfølgelig sammen med det danske islæt. Det er jo så enestående, som noget kan være, og skulle jeg have undværet det, det ville være forfærdeligt, forklarer Kasper Asgreen.

Asgreen melder sig klar til enestående Tour de France

Festlighederne i forbindelse med "Grand Départ Copenhague Danemark 2022", som det officielt hedder, bliver allerede indledt onsdag den 29. juni, hvor der er præsentation af holdene i Tivoli midt i København.
Fredag den 1. juli klokken 16 skydes selve løbet officielt i gang med første etape - en 13 kilometer lang enkeltstart gennem hovedstadens gader. Her kommer cykelrytterne blandt andet gennem Fælledparken, Den Lille Havfrue, Amalienborg Slotsplads med mål på Rådhuspladsen.

Lørdag går turen over Storebælt

Lørdag den 2. juli indledes anden etape klokken 12.35 fra Roskilde, hvorefter feltet bevæger nordvest på op over Odsherred og Kalundborg, inden sigtekornet indstilles på først den til lejligheden lukkede Storebæltsbro og målområdet i Nyborg.

Asgreen melder sig klar til enestående Tour de France

Tredje etape foregår søndag den 3. juli, hvor rytterne klokken 13.15 sætter cyklerne i gear og forlader Vejle med retning mod først Jelling, siden Vejle igen og derefter Kolding, Haderslev og Sønderborg.
- Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, selv om især den første uge bliver ekstraordinær hård for mig, fordi jeg ikke er 100 procent der, hvor jeg skulle have været. Min grundform fejler intet, men det betyder selvfølgelig noget, at mine forberedelser ikke har været efter planen. Men hvis det går godt, så begynder jeg forhåbentlig at være på niveau, når vi når ind i anden og tredje uge på touren, understreger Kasper Asgreen.