{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

#cupra

CUPRA Raval opnår de maksimale fem Euro NCAP-stjerner

Den nye CUPRA Raval har opnået fem Euro NCAP-stjerner efter organisationens nye og skærpede 2026-testprotokol. Den danske specifikation omfatter de sikkerhedssystemer, der ligger til grund for den maksimale vurdering.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Euro NCAPs nye 2026-protokol er en af de mest omfattende ændringer af organisationens sikkerhedstest i mere end et årti. Bilerne vurderes nu inden for fire hovedområder: sikker kørsel, forebyggelse af ulykker, beskyttelse ved kollision og sikkerhed efter en ulykke.

CUPRA Raval opnåede 72 % for Safe Driving, 77 % for Crash Avoidance, 91 % for Crash Protection og 95 % for Post-Crash Safety.

Ny og skærpet testprotokol

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

CUPRA Raval har opnået fem Euro NCAP-stjerner efter den skærpede 2026-testprotokol.

Fem stjerner som standard i Danmark

Det femstjernede resultat omfatter blandt andet Predictive Adaptive Cruise Control (pACC) og Front Cross Traffic Alert. Begge systemer indgår i den danske specifikation af CUPRA Raval og skal derfor ikke tilvælges for at opnå bilens fem Euro NCAP-stjerner.

På de fleste europæiske markeder indgår den tilsvarende sikkerhedspakke i den landespecifikke konfiguration. Versionerne CUPRA Raval Plus, Endurance og VZ opnår fem stjerner som standard.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Sikkerhed er en afgørende del af vores udviklingsarbejde – fra de tidligste faser til den færdige køreoplevelse.

Joost Kessels, R&D Chief Officer hos CUPRA

Sikkerhed før, under og efter en ulykke

CUPRA Raval kombinerer en robust karrosseristruktur og en omfattende airbagpakke med avancerede førerassistentsystemer. Automatisk nødbremse, vognbaneassistent, skiltegenkendelse og overvågning af den omkringliggende trafik bidrager til at forebygge ulykker og beskytte både bilens passagerer og øvrige trafikanter.

Ifølge Joost Kessels viser resultatet under de skærpede 2026-kriterier, at markant design, elektrisk performance og avanceret sikkerhed kan gå hånd i hånd.

Med resultatet føjer CUPRA Raval sig til CUPRA Born, Tavascan, Terramar, Formentor og Leon, som også har opnået Euro NCAPs højeste sikkerhedsvurdering.

Facts om Autocentralen


Blandt landets største

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Jylland samt i Storkøbenhavn. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens, Kolding og Viborg.

Mere end Autocentralen

Autocentralen driver egen import- og eksportforretning og har egen erhvervsleasing-afdeling, samt Tyverisikringsfirmaet arcaSAFE, flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer., er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

Familieejet siden 1976


Samlet er der mere end 550 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen.