SKODA - Den blev godt nok "kun" nummer to ved Årets Bil i Danmark 2025 - men den er nummer et, når det handler om, hvad de danske bilkøbere er på jagt efter. Den elegante elektriske Skoda Elroq er Danmarks bedst sælgende bil i 2025.Danskerne vælger i stor stil Skoda Elroq, når de i denne tid skal kigge efter ny bil. Skodas kompakte, elektriske SUV er Danmarks bedst sælgende bil i første halvår 2025.
Og det er ikke kun Elroq-modellen, der sælger fra Skodas hylder. Faktisk er mærkets nye biler så populære, at Skoda lige nu er det næststørste mærke i Danmark, når der måles på nyregistreringer i første halvår af 2025.
Skoda Elroq blev nummer to ved Årets Bil i Danmark 2025, men den er nummer ét, når danskerne vælger ny bil. Per 30. juni 2025 er der indregistreret 4.782 Skoda Elroq. Og alene i juni blev der indregistreret hele 1.684 Elroq.
Hos Škoda Danmark er man både taknemmelig og stolt af Elroqs førerposition på det danske marked.- En ny bil er en stor beslutning. Vi er stolte af den tillid, som mange danskere viser Škoda, og vi vil gøre vores til, at de bliver glade for deres Elroq, fortæller Thomas Bruun, direktør for Škoda Danmark.
Det hele går op i en højere enhed
Hvis han skal give sit bud på Elroqs succes, handler det om en elbil, hvor design, rummelighed, kvalitet, garanti og pris går op i en højere enhed.
- Med priser fra 249.995 kroner er Elroq en bil for mange, ligesom interessen for Elroq voksede endnu mere, da vi for godt et halvt år siden introducerede en samlet garanti på 5 år/150.000 km*, forklarer Thomas Bruun, og giver samtidig de autoriserede Škoda-forhandlere et stort skulderklap.
Han fortsætter:
- Škoda-fabrikken prioriterer det danske marked, og derfor kan man købe en ny Elroq med hurtig levering. Men først og fremmest er det forhandlerne, der gør en stor og flot indsats for at imødekomme efterspørgslen.
En Skoda er blevet en drømmebil
Det svarer til en markedsandel på 9,26 procent, hvilket (også) er historisk højt for Skoda.
Fakta om Autocentralen:
Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i Jylland samt i hovedstadsområdet. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i flere bilhuse.
Autocentralen driver egen import- og eksportforretning, har eget erhvervsleasingselskab samt tyverisikringsfirmaet Arcasafe. Flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, som leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer, er ligeledes en del af Autocentralen-familien.
Samlet er der mere end 500 medarbejdere i Autocentralen, der er grundlagt i 1976 i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen. Læs mere her.










