{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Hyundai er klar med skarpe priser på Ioniq 6

{{brizy_dc_image_alt entityId=

HYUNDAI - Indgangsmodellen koster 375.000 kroner, og dermed er der tale om temmelig skarpe priser på Ioniq 6-modellen, som forventes introduceret den 29. april 2023.

At den elektriske Hyundai Ioniq 5 har været en stor succes for det sydkoreanske mærke er næppe nogen hemmelighed. Og meget tyder på, at den nye Ioniq 6, som så småt er klar til at blive introduceret herhjemme, kommer til at følge op på den succes. Nu kan Autocentralen løfte sløret for de skarpe priser på Ioniq 6.
Den nye elbil fra Hyundai deler ikke ligefrem design med Inoiq 5 - til gengæld deler den ret meget andet. Modellen er en mellemting mellem en sportscoupé og en sedan, og den har en meget lav vindmodstand sammenlignet med mange andre elbiler. Linjeføringen vækker minder om eksempelvis Mercedes-Benz' fine CLS-model, mens hækken minder om noget, der sidst blev set på en Porsche 911 for før årtusindeskiftet.

 

Ioniq 6 har en akselafstand, der er fem centimeter kortere end Ioniq 5, mens bilen udvendigt er 22 centimeter længere. Ioniq 6 har altså væsentlig større udhæng for og bag - og bilen virker også ganske lang.

Tilbyder ekstrem hurtig ladning

Til gengæld deler den kommende elektriske Hyundai stort set al teknik med 5'eren. Det indebærer blandt andet træk på baghjulene - med mindre man vælger udgaven med firhjulstræk - samt det velkendt 800 volt strømsystem. Det sidste giver mulighed for at lade fra 10 til 80 procent på 18 minutter.

Hyundai er klar med skarpe priser på Ioniq 6

Ifølge FDM - der har begået en artikel om den nye bil her - virker designet visuelt vellykket på flere niveauer. Og pladsmæssigt er de erfarne motorjournalister fra FDM også begejstret:
"Selv om akselafstanden er mindre i Ioniq 6, er der væsentlig mere knæplads ved bagsædet, bl.a. på grund af tynde ryglæn på forstolene. Enormt meget plads, faktisk.".
Den baghjulstrukne version med stort batteri har en officiel rækkevidde på 614 km. Det fås ikke meget bedre i dag og er blandt andet opnået ved et yderst vindglat karrosseri – cD-værdien er nede på 0,21.

Hyundai er klar med skarpe priser på Ioniq 6

Der er tale om ganske skarpe priser på Ioniq 6

Med den kommende Hyundai Ioniq 6 er der også flere nyskabelser. Eksempelvis introduceres Hyundais første matrix-LED-lygter, som gør det muligt permanent at have fjernlyset tændt i mørke. Nyt er også en heftig brug af kabinebelysning, hvor farverne kan blandes på mange måder, og hvor intensiteten kan stige med øget hastighed.
Og så er der det med prisen. Den billigste variant, som er med 53 kWh batteri og 151 hestekræfter koster 374.995 kroner i udstyrsvarianten Essential. Vil man have det store batteri på 77,4 kWh og 229 hestekræfter, så starter priserne ved 399.995 kroner.
Den firhjulstrukne udgave, som med 77,4 kWh-batteriet yder 325 hestekræfter, koster i indgangsmodellen 464.995 kroner. Alle priser kan ses her.
Se de mange billeder af Hyundai Ioniq 6 herunder.