AUTOCENTRALEN - Mere end 60 forskellige Volkswagen California-campere bliver kørt i stilling, når Autocentralen Vejle inviterer til indvielse af nyt California Center. Det vil fremadrettet være en del af det store bilhus på Bugattivej. Arrangementet hedder California Day, og alle er velkomne.
Der findes en række forskellige bilmodeller, som efterhånden er blevet ikoniske. Volkswagen California er helt klart en af dem. Den kompakte autocamper så dagens lys i 2003 - men reelt er der blevet produceret campere-udgaver af Volkswagen T-modellerne siden 1950erne.
I Danmark er der indregistreret i omegnen af 2600 VW-campere. De tager alle udgangspunkt i de forskellige generationer af ”rugbrødet”, som breder sig over mere end 70 år. De 1700 står der California på, og dermed er netop den model den mest populære herhjemme. Dermed har den en markedsandel på 13,3 procent.
Den trend har den danske Volkswagen-importør fået øjnene op for. En god håndfuld bilforhandlere kan i dag kalde sig Volkswagen California Center - og et af dem er Autocentralen Vejle. Bilhuset på Bugattivej er netop kommet med på listen, efter det seneste års tid er brugt på at indrette en del af udstillingen til California-område.
California Center åbner i Vejle
- Det har været populært at campere i mange år, men interessen for at have det hele med i pakken på en gang, som man har i sådan en California, den er nærmest eksploderet over de seneste år, fortæller Michael Rand, der er filialchef hos Autocentralen Vejle, som også er autoriseret Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra-forhandler.
Der er flere kriterier for at blive godkendt som Volkswagen California Center, og det handler blandt andet om at have flere forskellige modeller i udstillingen samt have demo-biler til øjeblikkelig prøvekørsel.
- Det er klart, at det kræver nogle investeringer i hele huset, hvis man vil det her. Vi har også en dedikeret mekaniker, som er uddannet til at tage sig af California-modellerne, så det er hele vejen rundt, understreger Michael Rand.
Godkendelsen fra VW-importørens side er faldet på plads ved indgangen til 2023, og lørdag den 18. marts bliver det fejret med pomp og pragt, at Autocentralen Vejle nu også er et Volkswagen California Center.
Kendisser kigger ind til California Day
- Vi har sat alle sejl til, for at gøre dagen til noget helt særligt. Sammen med vores samarbejdspartnere og VW California Club Denmark, inviterer vi nysgerrige sjæle og rejselystne danskere inden for hos Autocentralen her i Vejle. Der vil blandt meget andet være mulighed for at opleve mere end 60 forskellige California-modeller, pointerer filialchefen.
Den kendte Vejle-kok Claus Holm, der i forvejen er stor Volkswagen-fan, lægger vejen forbi bilhuset. Her vil han inspirere til lækre retter, der passer godt til livet på farten. Skiguiden Thomas Uhrskov kommer også forbi og fortæller om sine oplevelser. Han har netop har været på skiferie i en California, hvilket har givet masser af inspiration. Han vil komme med gode tips og tricks til, hvordan man kan holde vinterferie med den populære camper.
- Der er virkelig noget at komme efter den 18. marts, hvor vi har åbent fra klokken 10 til 16. Der er musik, forskellige udstillere - og der er selvfølgelig også lidt godt til ganen. Du kan også finde nyt og uundværligt tilbehør til camperen denne dag, ligesom det bliver muligt at få en prøvetur i en Volkswagen California, fortæller Michael Rand.
California-ejerne overnatter i bilerne
Efter lukketid fortsætter California Day som et lukket arrangement for medlemmerne af den danske VW California Club. Det er den klub, der har ”leveret” de godt 60 Volkswagen California-køretøjer, der kommer til at omkranse bilhuset.
- Mon ikke forårssolen vil se nådigt i vores retning i den weekend? Det håber jeg, for det er planen, at langt de fleste deltagere selvfølgelig overnatter i deres biler, som vil være opstillet på vores parkeringsplads hele weekenden, understreger filialchefen.
Så uanset om man er ny California-ejer, og er i gang med at tage de første smagsprøver på det særlige ”Cali-liv”, eller man er gennemrutineret "Californist", så bliver California Day en sjov, spændende og indholdsrig dag!
Arrangementet kræver ikke betalt medlemskab og er gratis! Du kan læse mere om - og melde dig til - California Day her (link til Facebook-begivenhed).










