Vi har 4 biler der matcher din søgning
Det hele begyndte i 1967. Eller faktisk startede det hele i 1915, da Hyundais grundlægger, Chung Ju-yung, blev født. En mand med en klar vision og drivkraft, som solgte sin fars ko for at få råd til en togbillet ind til storbyen, så han kunne realisere sin drøm.
Hyundai Motor Company er en sydkoreansk multinational bilproducent med hovedsæde i Seoul. Hyundai er etableret i 1967 og udgør sammen med Kia Hyundai Motor Group, som er verdens tredjestørste bilfabrikant, målt på antal solgte motorkøretøjer. Hyundai driver verdens største integrerede bilfabrik i Ulsan, den har en årlig produktionskapacitet på 1,6 mio. enheder. Virksomheden beskæftiger omkring 75.000 medarbejdere på verdensplan.
Hyundais køretøjer – der tæller modeller som Ioniq5, Accent, Getz, i10 og Tucson - sælges i 193 lande gennem 6.000 bilforhandlere og showrooms.
Oprindeligt var bilproduktionen baseret på Ford- og senere Mitsubishi-dele, ligesom Mitsubishi ejede en stor del af selskabet i begyndelsen af 1990'erne. Importen af Hyundai til Danmark varetages af selskabet Hyundai Bil Import A/S, som blev etableret i 1992, hvor mærket blev introduceret på det danske marked. Siden introduktionen har Hyundai været i konstant udvikling, og i dag kan mærke kaldes et af danskernes foretrukne bilmærker.
Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Jylland samt i Storkøbenhavn. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.
Mere end Autocentralen
Autocentralen driver egen import- og eksportforretning og har egen erhvervsleasing-afdeling, samt Tyverisikringsfirmaet arcaSAFE, flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer., er ligeledes en del af Autocentralen-familien.
Samlet er der mere end 550 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen.