{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Skoda brugt bil

Vi har 89 biler der matcher din søgning

Find din brugte Skoda her

Alle der var unge i 1980’erne og 1990’erne kan nok godt huske de klassiske Skoda vittigheder. Der blev gjort grin med den tjekkiske bilfabrikant, som lavede discount biler.

Det er dog efterhånden længe siden, at Skoda havde fortjent dette ry, for i dag er Skoda blandt danskernes favoritbilmærke, og det skyldes, at Skoda langt hen ad vejen er en Volkswagen i forklædning.

Især i mikrobil segmentet er Skoda Citigo identisk med Volkswagen UP, og netop Citigo er da også ganske populær herhjemme med 6015 solgte eksemplar i 2013 og 4127 i 2014. Det gør den lille Citigo til den mest populære Skoda igennem de seneste år, men hvis vi udelukkende kigger på 2014, så var det faktisk mellemklassebilerne Skoda Octavia med 5406, der var danskernes fortrukne Skoda. 

Skoda var som helhed det fjerde mest solgte bilmærke i Danmark i 2014, foran blandt andet Toyota og det viser meget godt, at Skoda nu i høj grad skal tages seriøst.

Som brugtbil er Skoda også meget populær blandt de danske bilkøbere, og Skoda har også et ganske glimrende ry på brugtbilsmarkedet. Det er dog værd at være opmærksom på, at mikrobilen Skoda Citigo kan have behov for en ekstra gang undervognsbehandling. Ud over Citigo er der også et stort udvalg af de større Skoda Fabia og Skoda Octavia på brugtbilsmarkedet, mens Skoda endnu ikke for alvor er brudt igennem herhjemme med den store Skoda Superb, som gør sig i klassen for firmabiler. Generelt nyder Skoda i samtlige segmenter godt af, at de er en del af Volkswagen koncernen. Det viser sig ikke mindst i kvaliteten af bilerne, Skoda er blandt andet blev kåret til det mærke med mindst fejl af FDM, men også på priserne på reservedele, som hører til i den lave ende.

Skoda blev stiftet tilbage i 1895 af to tjekkiske cykelsmede, og derfor var fokus især på cykler til at begynde med. Skoda begyndte dog hurtigt at fokusere på bilproduktion, og efter det meget dårlige ry, som især skyldtes den manglende fokus på teknik, så har Skoda nu en helt anden betydning, og for Tjekkiet er Skoda fabrikkerne uundværlige, da de beskæftiger cirka tre procent af landets arbejdsstyrke. Det store vendepunkt kom med introduktionen af Skoda Octavia tilbage i 1996, som for alvor skabte succes på det vestlige marked. Inden da havde Skoda Felicia dog allerede markeret de nye tider for Skoda.


Facts om Autocentralen


Blandt landets største

Autocentralen er en af landets største bilkoncerner med en række bilhuse i henholdsvis Jylland samt i Storkøbenhavn. Koncernen er Danmarks største privatejede forhandler af Semler-mærkerne Cupra, Seat, Skoda og Volkswagen. Autocentralen er desuden Audi Servicepartner i Esbjerg, Horsens og Kolding.

Mere end Autocentralen

Autocentralen driver egen import- og eksportforretning og har egen erhvervsleasing-afdeling, samt Tyverisikringsfirmaet arcaSAFE, flexleasingselskabet Granturismo Cars, det eksklusive bilhus Carclub samt DKT Auto A/S, der leverer indretning, opbygning og foliering af køretøjer., er ligeledes en del af Autocentralen-familien.

Familieejet siden 1976


Samlet er der mere end 550 medarbejdere i Autocentralen, som er grundlagt i 1976 med udgangspunkt i Kolding af Knud Majgaard Jensen. Koncernen ejes og drives fortsat af grundlæggeren sammen med sønnerne Palle og Anders Lindskov Jensen, der er henholdsvis salgsdirektør og administrerende direktør i Autocentralen.